Danmarks eneste organisation med det ene formål at styrke og udvikle demokratiet

Tak for en fantastisk Demokrati­konference!

På konferencen i Nationalmuseets Festsal blev Demokrativærnet lanceret som ikke blot en vision, men derimod som et konkret arbejdsfællesskab, der skal skabe både nye veje ind i demokratiet og samle viden om og udfolde de veje, der allerede virker.

Demokrativærnet blev præsenteret som et bredt partnerskab på tværs af civilsamfund, kommuner, virksomheder, arbejdsmarkedet, medier og vidensmiljøer, der vil skabe ny demokratisk infrastruktur.

5. maj i år holdt Demokrativærnet etableringsmøde. Ophavsmand og kuglestøber John Meinert Jacobsen, som er direktør i AOF Danmark, sidder som medlem af bestyrelsen, mens dens forperson er Martin Lavesen, formand for Advokatrådet.

Ambitionen er at bygge en ny civilsamfunds­organisation, der også er der om 100 år

Interview med Demokrativærnets direktør og vicedirektør i Altinget Civilsamfund af civilsamfundsredaktør Gitte Ballenstedt

Hvorfor vi findes

Danmarks demokrati er stærkt, men udfordringerne vokser. Der er brug for, at vi værner om demokratiet. Men ingen organisation kan stå alene med den opgave – derfor samler Demokrativærnet alle dem, der sammen med os vil arbejde for at styrke og udvikle demokratiet i Danmark.

Hvordan vi værner

Demokrativærnet samler og skaber samarbejde mellem mennesker, foreninger, kommuner, virksomheder og organisationer. Vi skaber nye indgange til direkte indflydelse og lokale muligheder for aktivt medborgerskab, så mange flere kan og vil deltage i demokratiet.

Hvorfor demokrativærnet er vigtigt

Demokratiet er
hvad vi sammen gør det til

Vi arbejder i fire spor med kurs mod et stærkt, veludviklet demokrati.

  • Demokratisk infrastruktur
    Vi skaber overblik og nye indgange til demokratisk engagement
  • Deltagelse og medansvar
    Vi øger demokratisk inklusion og selvtillid
  • Data og viden
    Vi samler viden og erfaring om demokratisk praksis i en åben databank
  • Kritisk tænkning
    Vi udvikler og udbyder formidling og træning i demokratisk dannelse

Vi løfter demokratiet
i fællesskab

Vi samler dem, der vil bidrage til at styrke demokratiet i praksis – med kompetencer, netværk eller ressourcer.

  • Vi inviterer kommuner, som aktivt engagerer sig i at styrke demokratiet som partnere i Demokrativærnet
  • Vi samarbejder med organisationer som strategiske partnere
  • Vi indsamler data og viden, så vi i samarbejde med fagfolk, netværk og partnere kan kvalificere og skalere demokratiindsatsen

Udvikles over tid.
Bygges i fællesskab.

Demokrativærnet var for kort tid siden en nødvendig vision. Nu er vi etableret og har defineret vigtige mål. Derfor inviterer vi partnere med, til sammen med os at skabe dialog på tværs af sektorer og resultater, der gør en forskel for den enkelte borger og det danske demokrati.

2025

Formål, retning, governance og partnerdialog

2026

Formel etablering med nationale partnere på tværs af sektorer

2026-27

Udvikling, afprøvning og dokumentation i Demokrativærns-kommuner

2028-

Overgang til permanent struktur med Demokratiråd

Demokrativærnets partnere

KL
Dansk Erhverv
Dansk Metal
AOF
FORA
LOF
Friday
TV2 Østjylland
DUF - Dansk Ungdoms Fællesrås
Region Sjælland
Faglige Seniorer
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Dansk Folkeoplysningssamråd
Dansk Industri
Advokat Samfundet
HK
Lidl
Ungdomsbureauet
Friskolerne
Videncenter for Folkeoplysning
Erhvervsskoler og Gymnasier
Contructive Institute
Vesthimmerland kommune